Study Abroad
For dig over 18 år
+46 771 20 20 40
TAFE Queensland, Brisbane

TAFE Queensland, Brisbane

På TAFE Queensland Brisbane lægges der stort fokus på praktisk undervisning, som forbereder dig grundigt til erhvervslivet. Studér i en af Australiens hurtigst voksende byer, Brisbane, og tag første skridt i din karriere inden for sport og sundhed.

TAFE står for Technical and Further Education.TAFE-institutterne er statslige skoler med fokus på erhvervsrettet uddannelse, og de findes rundt omkring i Australien. På TAFE Queensland Brisbane er der mere end 40.000 internationale og australske studerende fordelt på otte forskellige campus.

Skolens beliggenhed

Med os på STS Study Abroad studerer du på det campus, der ligger midt i området South Bank. Herfra er der kort afstand til centrum af Brisbane, det smukke grønne område South Bank Parklands, trendy caféer, restauranter og butikker. Selvom Brisbane er Australiens tredje største by, føles byen, med de 2 millioner indbyggere, personlig og autentisk.

Ressourcer på campus

På campus har du adgang til alt, hvad du har brug for under dine studier. Det omfatter bl.a. fælles studieområder, et træningscenter for de studerende og et bibliotek. Hvis du har behov for råd og vejledning i forbindelse med dine studier, kan du altid henvende dig til studievejledningen.

3-Graduation-Cap-Gown-AdobeStock_88389071.jpg 3-Graduation-Cap-Gown-AdobeStock_88389071.jpg

Ansøg til skolen

Har du besluttet hvilken skole du vil ansøge til? Ansøg allerede i dag!


Uddannelser på TAFE Queensland, Brisbane

Digital and Interactive Games

Graphic Design

Event Management

Travel & Tourism

Diploma in Sport Development


3_Tafe_Brisbane_Sport_Development_0394.jpg

5 grunde til at vælge TAFE

  • Erhvervsrettede uddannelser på områder, der har forbindelse til studiestedet. 
  • Mange fag inkluderer studiebesøg, som giver dig et enestående indblik i dit studieområde.
  • Skolen har et afslappet miljø med tæt kontakt mellem de studerende og underviserne.
  • Underviserne har egen erfaring inden for de områder, de underviser i.
  • Lokalerne er moderne og veludrustede.
8_shutterstock_129562928_Brisbane_Park_City (1).jpg

Din fritid i Brisbane

I og med at du kan være udendørs hele året rundt, er det en perfekt by for dig, hvis du er glad for friluftslivet. Brisbane er en grøn by takket være alle de flotte parker. Du bør besøge den botaniske have, som ligger midt i byen, eller tage en dag med vennerne til stranden ved South Bank Parklands. Området South Bank er centrum for kultur og fornøjelse, med en række museer og teatre. Hele Brisbane byder året rundt på begivenheder såsom festivaler, musikals, friluftsforestillinger og gadekunst. Det berømte Surfers Paradise og Sunshine Coast er kun en kort bil- eller bustur fra Brisbane. Her kan du tilbringe en weekend med dine venner langs de smukke strande.

Din bolig

Når det bliver tid til afrejsen, er det rart at vide, at du har et værelse eller en lejlighed, der venter på dig. Derfor er din bolig inkluderet i vores programpris det første semester. At vi inkluderer bolig gør vores studiepakke unik.
Læs mere om din bolig

Om Brisbane

Brisbane er Australiens tredjestørste by og hovedstad i delstaten Queensland. Byen ligger ved floden Brisbane River, og med en kort bil- eller bustur er du ved kysten og de populære turistområder the Sunshine Coast, Gold Coast, Byron Bay og Surfers Paradise. Du kan altså få det bedste af to verdener!

Klimaet i Brisbane er tropisk og mildt hele året rundt. Selv om vinteren kan du se frem til solrige dage med en klar blå himmel og mulighed for at opholde dig udendørs. Det dejlige vejr lokker turisterne til hele året rundt, og der er mange som flytter til byen. Brisbane en moderne by og den hurtigst voksende hvad angår indbyggere i hele Australien.

Bolig

Når du studerer med os på TAFE Queensland Brisbane er bolig inkluderet det første semester. Du bor i et lejlighedskompleks i området Mt. Gravatt. Det er tæt på caféer, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Der er en pool, træningsmuligheder og fællesrum, som kan anvendes gratis af alle beboere.

Du bor på eget værelse i en lejlighed, der deles af tre studerende. Lejligheden er møbleret, og dit værelse har eget badeværelse. I har også adgang til wifi og gode vaskemuligheder. Rundt omkring er der en flot natur med gode vandrestier, og fra områdets højeste punkt har du en fantastisk udsigt over hele Brisbane.


DSC_2750.jpg DSC_2750.jpg

Lad os ringe til dig

Hvis du har spørgsmål eller ønsker personlig kontakt – så skriv dit telefonnummer, så ringer vi dig op hurtigst muligt.


Spørgsmål og svar

  • Hvorfor bør jeg studere i udlandet, og hvad får jeg ud af det?

    Udlandsstudier skiller dig ud fra mængden og forbedrer dit CV, når du begiver dig ud i det konkurrencepræget erhvervslivet. Din studietid i udlandet giver dig også værdifulde erfaringer på et mere personligt plan.

    Når du studerer langt væk hjemmefra, skal du hver dag bevæge dig uden for din normale tryghedszone. Og på den måde lærer du at føle dig hjemme i ukendte og nye situationer, hvilket er noget, der styrker både din selvtillid og dit selvværd. Du vil komme til at forbedre din sociale kompetence, og din udlandserfaring viser dine fremtidige arbejdsgivere, at du er en person med ønsker, mod og ambitioner.

    Ud over det fag, du studerer, vil du dagligt have mulighed for at forbedre dine sprogkundskaber, eftersom du færdes i et internationalt miljø. Du vil lære både almindeligt slang og fagudtryk, som er vigtige for lige netop din branche. De internationale omgivelser giver dig også mulighed for at skabe et verdensomspændende netværk, som kan blive værdifuldt i forbindelse med din senere karriere.

    Udlandsstudier skiller dig ud fra mængden. Tag chancen – få et konkurrencedygtigt CV og minder for livet.

    Læs mere: Vores studerende fortæller

  • Jeg er klar til at ansøge, hvad gør jeg?

    STS gør processen fra du har fundet din drømmeuddannelse på din drømmedestination og frem til din afrejse ganske enkel. Det første, du skal gøre, er at ansøge direkte på hjemmesiden. Er der spørgsmål, du gerne vil have besvaret først? Det er ikke noget problem, kontakt STS, så besvarer vi alle dine spørgsmål.

    Læs mere: Sådan ansøger du

  • Kan jeg ansøge om stipendier til udlandsstudier med Study Abroad?

    Ja, du har mulighed for at ansøge om et stipendie til udlandsstudier med STS. Vi har samlet nogle tips og råd til dem, der er interesserede i at ansøge om stipendier.

    Læs mere: Stipendier

  • Hjælper STS mig med boligen?

    Med STS Study Abroad Plus + er bolig inkluderet på det første semester. Du bor som regel i en studiebolig i dobbeltværelse i en delt lejlighed. Nogle steder vil bolig være muligt på skolens eget campus. I Australien er det mest almindeligt at få et enkeltværelse. Hvis du vil bo i samme bolig på dit andet semester er det ofte muligt at forlænge boligen gennem os.