Study Abroad
For dig over 18 år
Study Abroad
For dig over 18 år
+45 88 51 01 67

Chat med os

news image

Mit semester på San Diego State University

Blogs / 22-10-2015

Den 7. januar 2015 sad jeg i flyvemaskinen på vej til San Diego for at studere et semester på San Diego State University. Det var en tur fyldt med nervøsitet og urolighed. Var det nu den rigtige beslutning, jeg havde taget og ville jeg nu blive glad for det? San Diego er en fantastisk by, som jeg kun kan anbefale at rejse til, og jeg vil helt sikkert sige, den er fuldstændig undervurderet. Efter vi afsluttede skolen, tog vi på roadtrip i Californien, hvor vi bl.a. også besøgte LA og San Francisco, men jeg vil helt klart stadig mene, at intet kommer I nærheden af San Diego. Byen har det hele; den har et helt fantastisk klima, der sikrer dig godt vejr stort set året rundt. Selv da jeg ankom i januar var en jakke ikke nødvendig og i mit halve år derhenne, tror jeg kun det har regnet cirka 10 gange.

Der er massevis af fantastiske strande, hvor der kan bades, surfes, sejles og hvor det fantastiske vejr selvfølgelig kan nydes. Værende den 7. største by I USA og den næststørste I Californien har man stadig også følelsen af at bo i en storby. Det kan specielt mærkes, hvis man tager downtown, hvor højhusene befinder sig, og hvor det summer af storbyliv. I San Diego og Californien generelt er der en helt fantastisk natur! Der er adskillige fantastiske områder med klipper og bjerge, og du er aldrig mere end en køretur væk fra en hike I bjergene eller fra at fange en solnedgang på Sunset Cliffs. Derudover er folk der og i USA generelt super laid back og åbne overfor nye mennesker. Amerikanerne er altid imødekommende og friske på at snakke med folk de ikke kender, i modsætning til i Danmark, hvor jeg føler, at folk er lidt mere reserverede på det punkt.

SDSU er en fantastisk skole og jeg kan med garanti sige, at jeg kommer til at savne at gå der. I starten var det meget overvældende og det tog da også et lille stykke tid at vænne sig til at studere på engelsk blandt amerikanere, men alt i alt var det en helt igennem fed oplevelse. At gå der føltes helt sikkert som at være med i en amerikansk film. Skolen er fantastisk smuk med en masse palmer, flotte bygninger og der er et kæmpestort fitnesscenter, og så bliver der på skolen afholdt en masse koncerter med nogle af de største artister. Mine fag var super interessante og jeg havde et par dedikerede lærere. F.eks. havde jeg en lærer, der havde været nomineret til en Emmy i et fag inden for TV, Film & New Media.

I dag er det to uger siden jeg sad i flyvemaskinen på vej hjem til Danmark igen. Fuldstændig grædefærdig over at mit eventyr var slut. Jeg kan uden at tøve sige at rejse til San Diego har været den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, og at jeg har haft det bedste halve år i mit liv. Jeg har lært så meget om mig selv, stiftet bekendtskab med universitetslivet, fået en masse nye venner og forelsket mig i landet USA.

Mia Lindgaard

Mia forlod hverdagen hjemme i Danmark for at studere et semester på San Diego State University. I begyndelsen var hun nervøs over sin beslutning, men det skulle vise sig at blive det bedste i hendes liv.
DSC_2750.jpg DSC_2750.jpg

Lad os ringe til dig

Hvis du har spørgsmål eller ønsker personlig kontakt – så skriv dit telefonnummer, så ringer vi dig op hurtigst muligt.



E-mail

8_iStock_28557932_New_Zealand.jpg 8_iStock_28557932_New_Zealand.jpg

Send os en forespørgsel

Vil du gerne vide mere om udlandsstudier med STS? Hvilke fag du kan læse hvor? Hvornår du kan rejse? Hvornår du skal ansøge? Hvad opholdet kommer til at koste? Udfyld formularen, så kontakter vi dig.

DSC_2750.jpg DSC_2750.jpg

Lad os ringe til dig

Hvis du har spørgsmål eller ønsker personlig kontakt – så skriv dit telefonnummer, så ringer vi dig op hurtigst muligt.


Spørgsmål og svar

  • Hvorfor bør jeg studere i udlandet, og hvad får jeg ud af det?

    Udlandsstudier skiller dig ud fra mængden og forbedrer dit CV, når du begiver dig ud i det konkurrencepræget erhvervslivet. Din studietid i udlandet giver dig også værdifulde erfaringer på et mere personligt plan.

    Når du studerer langt væk hjemmefra, skal du hver dag bevæge dig uden for din normale tryghedszone. Og på den måde lærer du at føle dig hjemme i ukendte og nye situationer, hvilket er noget, der styrker både din selvtillid og dit selvværd. Du vil komme til at forbedre din sociale kompetence, og din udlandserfaring viser dine fremtidige arbejdsgivere, at du er en person med ønsker, mod og ambitioner.

    Ud over det fag, du studerer, vil du dagligt have mulighed for at forbedre dine sprogkundskaber, eftersom du færdes i et internationalt miljø. Du vil lære både almindeligt slang og fagudtryk, som er vigtige for lige netop din branche. De internationale omgivelser giver dig også mulighed for at skabe et verdensomspændende netværk, som kan blive værdifuldt i forbindelse med din senere karriere.

    Udlandsstudier skiller dig ud fra mængden. Tag chancen – få et konkurrencedygtigt CV og minder for livet.

    Læs mere: Vores studerende fortæller

  • Jeg er klar til at ansøge, hvad gør jeg?

    STS gør processen fra du har fundet din drømmeuddannelse på din drømmedestination og frem til din afrejse ganske enkel. Det første, du skal gøre, er at ansøge direkte på hjemmesiden. Er der spørgsmål, du gerne vil have besvaret først? Det er ikke noget problem, kontakt STS, så besvarer vi alle dine spørgsmål.

    Læs mere: Sådan ansøger du

  • Kan jeg ansøge om stipendier til udlandsstudier med IBS?

    Ja, du har mulighed for at ansøge om et stipendie til udlandsstudier med STS. Vi har samlet nogle tips og råd til dem, der er interesserede i at ansøge om stipendier.

    Læs mere: Stipendier

  • Hjælper STS mig med boligen?

    Boligen er en stor del af trygheden, når man kommer til et nyt land. Derfor er boligen inkluderet i de unikke STS-pakkeløsninger til udlandsstudier. I forbindelse med de fleste uddannelser er boligen inkluderet det første semester, men for Accademia Italiana og visse uddannelser på Martin College er boligen inkluderet i hele studietiden med STS. Læs mere om de forskellige indkvarteringsmuligheder under den pågældende skole.

    Se alle skoler

Study Abroad
For dig over 18 år
Ring til os+45 88 51 01 67
Åbent mandag - torsdag fra 10–15:30, fredag 10-15 Mere information

Besøg os
STS Study Abroad København
Gammel Kongevej 1, 2. sal
1610 København V

© STS Student Travel Schools AB 1958–2017